England
Video
Fakta om regionen
England er fyldt med så meget variation, at det tager tid at se alle de fantastiske og varierede attraktioner, landet har at byde på. England kan generelt opdeles i tre regioner, Sydengland, Midlands og Nordengland med hver sine karakteristika og historiske samt sproglige rødder.
De fleste engelske billeder du kommer til at tænke på er idylliske landsbyer, vilde hedeområder, slotte, landejendomme, pubber og bølger der slår mod imponerende klipper.
Hvad skal man se i regionen ?
London, hovedstaden i både England og Storbritannien, er en global hovedstad for finans, mode, underholdning og kultur. Du vil opleve, at resten af England er meget anderledes, så husk, hvis du kun besøger London, har du ikke “set England”. Men fordi afstandene er korte, kan du nemt besøge en række ikoniske steder såsom Windsor, Oxford og Cambridge, Brighton og Stratford upon Avon plus mange andre.
I London er listen over attraktioner uendelig. Der er Buckingham Palace, Tower of London og de mange smukke og fredfyldte parker alle centralt beliggende. Man kan overvære koncerter og forestillinger på de mange teatre og spillesteder. Listen over fantastiske museer og kunstgallerier er uendelig.
Det nordlige England har sit eget særpræg, hvad enten det er folket eller landskabet. Industribyer lever side om side med det vildeste landskab, man kan forestille sig. Tre områder der er indbegrebet af dette, er Lake District med dets charme, Yorkshire Dales hjemsted for Bronte søstrene, og North Yorkshire Moors kendt fra de berømte James Herriot historier.
Andre kendte steder er Devon og Cornwall med den rustikke charme og smukke kystlinjer og de nærliggende nationalparker Dartmoor og Exmoor. Cotswolds der repræsenterer indbegrebet af det engelske landskab. De mange katedralbyer som Canterbury , York, Salisbury, Lincoln, Gloucester, Ely og Winchester. Kurbyerne som Bath og Harrogate og de mange strandresorts, som ligger langs Englands lange smukke kystlinje.
Andre regioner i Storbritannien
Northern Ireland
Scotland
Wales
Social media links
Vi er på sociale medier, du er velkommen til at kigge med og deltage i debatten på en eller flere af vores rejserelaterede sider.
Top 10 populære hashtags på vores sider:
#Rejser #Bilferie #KørSelv #Togrejser #Flyrejser #Busrejser #Hotel #Lejlighed #HotelTilbud #BilligeRejser
Andre populære hashtags er:
#England #UnitedKingdom